Home Videnskab Fermiparadokset

Fermiparadokset

PDF Udskriv Email

Fermiparadokset er opkaldt efter den italienske astronom Enrico Fermi. Det drejer sig om konflikten mellem den høje sandsynlighed der er for at der findes liv i rummet og manglen på beviser for kontakt med fremmede civilisationer. Eller med andre ord: Når nu sandsynligheden er så høj, hvor er de så henne?


Jill Tarter fra SETI-instituttet taler om Fermis paradoks
 

 Nick Bostrom om fermiparadokset.
 
 

Der er flere teoretiske forsøg på at forklare Fermiparadoxet. Både ud fra perspektivet vi er alene og ud fra synsvinklen liv eksisterer i universet. Eksempelvis:

Perspektivet: Vi er ikke alene.
Kommunikation er umulig fordi civilisationer er for langt fra hinanden - afstands- og tidsmæssigt:

  • Det er for dyrt eller vanskeligt at sprede sig i universet.
  • Mennesket har ikke ledt længe nok.
  • De har ikke svaret os endnu.


Tekniske vanskeligheder:

  • Mennesket lytter ikke på den rigtige måde.
  • Civilisationer udsender kun radiosignaler i et begrænset tidsrum.
  • De har udviklet sig så meget, at kommunikation ikke længere er mulig – mennesket forsøger heller ikke at kommunikere med f.eks. myrer.


De ønsker ikke at kommunikere med os, selv om de er i stand til det:

  • Menneskeheden skal f.eks. først opfylde bestemte etiske, teknologiske og sociale krav for at blive optaget i et større fællesskab.
  • De er for anderledes.
  • De er ikke interesserede i os.
  • De tror ikke liv findes andre steder i universet.


De er her allerede - men de er uobserverede:

  • De skjuler deres tilstedeværelse.
  • Mennesket misforstår eller ignorerer beviserne.
  • De kommunikerer, men ikke med radiobølger.


Perspektivet: Vi er alene.

  • Gud skabte kun liv på jorden.
  • Intelligent liv ødelægger sig selv.
  • Intelligent liv ødelægger andet intelligent liv.
  • De eksisterer ikke – og de har aldrig gjort det.
  • Universet er et ugæstfrit miljø. Det ødelægger komplicerede livsformer.


For mere information se f.eks.:

Bøger:


 
You are here: