Home Videnskab Exoplaneter

Exoplaneter

PDF Udskriv Email
ANTAL OPDAGEDE EXOPLANETER:

3394
(348 terrestriske)
Oktober 2016

Siden 1995 har flere såkaldte Planet Hunters eller "planetjægere" hævdet, at have fundet exoplaneter, så der i dag er identificeret over 1600 planeter der kredser omkring andre stjerner. Mange af forskerne anser det dog som meget usandsynligt, at der findes liv på mange af disse planeter. Opfattelsen er nemlig, at der i høj grad er tale om såkaldte gaskæmper som minder om Jupiter og Saturn. Mange af exoplaneterne der er fundet i de seneste år er dog planeter som er mindre end Neptun.


Hans Kjeldsen fortæller om exoplaneter i Danskernes Akademi.


Forelæsning af Sara Seager: Search for habitable exoplanets. (SETI Talks)

 
Exoplaneter forklaret.



Eksempler på metoder til sporing af exoplaneter:


1. Astrometri: Her foretages meget præcise målinger af en stjernes position på himlen. Hvis en given stjerne så at sige "rokker" en smule frem og tilbage kan det indikere, at en omkredsende planets tyngdekraft påvirker den. Populært sagt er der tale om det samme fænomen som når en hammerkaster i atletik "rokker" frem og tilbage mens hans slynger kuglen rundt.

2. Dopplerforskydning/radialhastighedsmetoden: Her interesserer astronomerne sig for variationer i de hastigheder stjerner nærmer sig og fjerner sig fra jorden. De leder efter ændringer af bølgelængderne for spektrallinierne i lyset fra stjernerne som skyldes den såkaldte doppler-effekt, som også kendes fra lydbølger.  (F.eks. vil man på gaden ofte opfatte en forskel i frekvensen fra en ambulancesirene afhængigt af om den nærmer sig eller fjerner sig) Når en stjerne bevæger sig væk fra jorden, bliver lyset rødforskudt. Hvis stjernen bevæger sig tættere på jorden bliver lyset blåforskudt. Dette er således også en indikation af, at stjernen bliver påvirket af en planets masse.

3. Planetpassage/fotometri:  Sommetider passerer en exoplanet så at sige ind foran en stjerne. Astronomerne leder således efter små dyk i stjernernes lysintensitet, hvilket indikerer at en relativt lille planet har passeret "stjerneskiven". Dykket i lysintensitet afhænger af planetens størrelse.

4. Mikrolinsning: Tyngdekraften fra en stjerne kan fungere som en slags linse der kan påvirke lyset fra en fjern bagvedliggende stjerne. En planet der kredser om forgrundsstjernen kan i kraft af sin egen masse give et målbart bidrag til denne linseeffekt. Denne metode kan ses i lyset af Einsteins relativitetsteori der bl.a. siger at lys afbøjes af masse.

Betingelser for liv
Astronomer fremhæver ofte, at vi bør interessere os for stjerner der på størrelse med solen eller mindre. Disse lever nemlig længere end dem der er større, og livet vil derfor have længere tid til at udvikle sig. Der argumenteres, at der gik relativt kort tid før livet opstod på jorden, men at det varerede lang tid før der opstod komplicerede livsformer som os.

Endvidere anses kulstofatomer normalt for at være nødvendige. De har særlige egenskaber i forhold til mange andre grundstoffer og kan så at sige indgå i lange bøjelige molekylekæder. Ydermere opfattes flydende vand tit som en forudsætning. Hvis molekyler befinder sig i et flydende medium har de lettere ved at "bumpe" ind i hinanden og danne mere komplekse forbindelser.

Forskerne ved, at der findes vand i universet i form af damp og is. Men videnskabsmændene kender ikke helt så meget til udbredelsen af flydende vand. For at besvare dette spørgsmål er blikket bl.a. blevet rettet mod planeten Mars.


Elev fra Grindsted Gymnasium fortæller om exoplaneter.

exoplaneter
Illustration af et andet solsystem: Planeterne kredser om dobbelt-stjernen 55 Cancri - ca. 40 lysår borte. Øverst ses vores eget solsystem.
Grafik: NASA


Med Hubble-teleskopet har forskere erfaret at der findes organiske molekyler (methan) i atmosfæren omkring planeten HD189733B. Organisk materiale er en vigtig byggesten i liv som vi kender det og opdagelsen er interessant for videnskabsmænd der søger efter liv i rummet.
Hubblecast episode 14. Se indslaget i high-definition her.

beboelig zone
Illustration af den beboelige zone. Zonens placering afhænger af typen af stjernen.



Indslag om exoplaneter fra National Geographic.


Om exoplaneter og TESS (Transiting Exoplanet Survey Satellite) - Hans Kjeldsen og Jørgen Christensen-Dalsgaard fra Aarhus Universitet medvirker.

For mere information om exoplaneter og missioner se:


TV-nyheder:


Filmklip:


Artikler:


Bøger:


Gå til forsiden

 
You are here: